Medicinsk teknologi


Introduktion til Point-of-Care systemer

Vi har alle prøvet at google vores symptomer, når vi er blevet syge.  Det kan virke meget tiltalende at man hurtigt og let kan blive diagnosticeret og få svar uden at tage til lægen. Hvis man bliver nødt til at tage til lægen og blive testet, kan det også være meget rart at blive diagnosticeret med det samme, frem for at ringe tre uger efter, for at høre, hvad der var galt.


Hurtige resultater er vigtige
Et hurtigt svar er ikke blot tiltalende, i nogle tilfælde kan det betyde liv eller død. For eksempel dør mange af blodforgiftning i den vestlige verden i dag, fordi det tager for lang tid at få svar på, hvilken bakteriel infektion man har og endnu vigtigere, om bakterierne er resistente over for almindelig antibiotika.

I mange udviklingslande er der mangel på moderne laboratorier og udstyr til testning. Der er mange situationer, hvor et hurtigt og præcist apparat, som alle kan have råd til, er den eneste måde til at finde ud af, hvad de fejler.

Én af grundene til at ebola-epidemien i Vestafrika nåede at sprede sig så voldsomt, var fordi mange ikke havde adgang til testudstyr til at genkende virussen, og dette er et stort problem i mange udviklingslande.

Medicinsk teknologi i nanostørrelse
Det er lige præcis til sådanne situationer hvor et point-of-care-system (POC) vil være essentielt. Tanken med POC er at udvikle apparater, der kan foretage test på en patient og lave diagnosticeringen nær patientplejen. Vi kender og bruger allerede POC-tests i dag i forbindelse med f.eks.  graviditetstest, ægløsningstest, eller når diabetikerne måler deres blodsukker. POC-systemers formål er at være følsomme, præcise, brugervenlige, ikke kræve for meget udstyr, og så skal de være til at betale for alle. POC-systemer har revolutioneret sundhedsplejen og er derfor noget, der i stigende grad bliver udviklet. Nanoteknologien i POC-systemer baner vej for nye måder at foretage disse tests på.

Hvad er en biosensor?

POC-systemer i medicinsk diagnostik er for det meste baseret på en form for biosensor. En biosensor er en sensor/føler, der kan reagere på et biologisk stof, der kaldes en analyt.

Læs videre her

Nanoteknologi i Point-of-Care-systemer

Lateral flow test
En kendt POC-testmetode, er lateral flow test (LF). LF benytter sig af kapillærkraften, (den samme kraft som planter bruger, når de skal trække vand ud i bladene).

Læs videre her

Guld-nanopartikler i POC-systemer

Guld-nanopartikler er en af de mest brugte nanopartikler i biosensorer. Størstedelen af al den guld vi graver op af jorden, har vi i de forgangne tusinder af år brugt til fremstilling af smykker, mønter og guldbarrer. 

Læs videre her

Et helt laboratorium i mikrostørrelse

Point-of-care i Lab-on-a-chip-systemer 
En sensor i sig selv er ikke særlig interessant, hvis den ikke er integreret i et system med en brugervenlig flade. Disse brugervenlige systemer kaldes ofte for Lab-on-a-chip-systemer (LOC).

Læs videre her


Øvelse: Graviditetstest

Graviditetstest

Læs videre her

http://www.nanotechacademy.dk/Medicinsk_teknologi
13 DECEMBER 2018