Artikel: Når småt ikke er godt

Nanopartikler kan være farlige at indånde. De kan give lungesygdom, kræft og hjertekarsygdom, og lige nu er medarbejdere i virksomheder i Danmark ikke tilstrækkelig beskyttet af de gældende regler, siger professor Ulla Vogel fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Af Rie Jerichow og Marianne Bom, www.publicer.dk

Puf! En støvsky breder sig omkring skålen, når vi hælder mel i bolledejen hjemme i køkkenet. På samme måde spreder støv sig i luften, når medarbejdere i industrien blander pulver i maling, plastik, fødevarer eller et helt fjerde produkt. I det støv kan der være frie partikler i nanostørrelse, og de kan være sundhedsskadelige at indånde, viser forskningen.

Farligt at indånde
”Helt generelt kan man sige, at støv ikke er sundt at indånde, og at nanopartikler er farlige at indånde. Hvis man arbejder i en virksomhed med pulver, og der er støvet og beskidt hele vejen rundt, kan man forebygge megen eksponering - også af nanopartikler - ved at sørge for, at der er rent, og ved at sørge for, at medarbejderne slet ikke udsættes for støv. Hvis det ikke er muligt helt at fjerne støveksponeringen for eksempel ved at indkapsle processen, kan man bruge åndedrætsværn,” siger professor Ulla Vogel fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Nanopartikler i fødevarer og kosmetik
For at beskytte medarbejdere på danske virksomheder har Beskæftigelsesministeriet fastsat grænseværdier for mængden af støv i luften for en lang række stoffer. Titaniumdioxid og carbon black antages at være nogle af de mest anvendte stoffer med partikler i nanostørrelse i industrien. De bruges for eksempel som hvid og sort pigment i maling, fødevarer og kosmetik.

Ifølge de gældende grænseværdier må en kubikmeter luft ikke indeholde mere end 3,5 mg carbon black og 6 mg titanium svarende til 10 mg titaniumdioxid – målt i gennemsnit over en arbejdsdag.

Grænseværdierne er for høje
Det kan lyde af meget lidt. Men faktisk er grænseværdierne for de to stoffer for høje til at beskytte medarbejderne mod sygdom, mener Ulla Vogel, der baserer sit udsagn på dansk og international forskning.

Vi behøver lavere grænseværdier
Også Arbejdsmiljørådet, der rådgiver regeringen om, hvordan danskerne får et sundt og sikkert arbejdsmiljø, anbefaler lavere grænseværdier for, hvor mange nanopartikler der må være i luften af en række stoffer.

”På nuværende tidspunkt er der forskningsmæssig konsensus om,

at nanomaterialer er sundhedsskadelige og kan udgøre en helbredsrisiko ved erhvervsmæssig eksponering ved gældende grænseværdier,” skrev Arbejdsmiljørådet i en rapport fra maj 2015 med 23 anbefalinger til initiativer, der skulle forbedre arbejdsmiljøet i forbindelse med  nanomaterialer. To et halvt år efter er grænseværdierne endnu ikke sat ned.

Langsom proces
Det tager tid at få indført nye grænseværdier, fordi myndighederne har brug for mere viden, for at kunne sætte ’korrekte’ værdier op. Den dokumentation får de fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø midt i 2018. Dernæst skal sagen i grænseværdi-udvalget under Arbejdstilsynet, der så kan indstille nye værdier til beskæftigelsesministeren, som træffer den endelige beslutning om – eventuelt – nye grænseværdier. Indtil da gælder de gamle grænseværdier. I USA er man nået lidt længere. Her har det amerikanske arbejdsmiljøinstitut foreslået en grænseværdi for nano-titaniumdioxid på 0,3 mg pr. kubikmeter. Det er 30 gange lavere end den nuværende, danske grænseværdi.

Forsøg på mus
Forslaget om lavere grænseværdier for nanopartikler kommer efter forskning, hvor mus har indåndet luft med titaniumdioxid og carbon black.

”Vi har publiceret dyreforsøg, hvor mus dagligt har indåndet halvdelen af den mængde titaniumdioxid, man som medarbejder må indånde i Danmark, og hos musene resulterer det i en langvarig betændelsestilstand i det yderste af lungerne, alveolerne. Vi målte inflammation og såkaldt akutfaserespons op til knap en måned efter. Det er to biomarkører, som indikerer øget risiko for en række lungesygdomme og også hjerte-kar-sygdomme,” siger Ulla Vogel.

Nanopartikler kan skade lungerne
For carbon black er der endnu ikke foreslået konkrete, nye grænseværdier i andre lande, som Danmark kan lade sig inspirere af. Men dyreforsøg har dokumenteret, at carbon black nanopartikler giver inflammation og DNA-skader i lunger, hvilket er et tegn på, at carbon black kan give hjerte-lunge-sygdomme og være kræftfremkaldende.

”Vi har vist, at der opstår DNA-skader i musenes lunger selv ved ret små doser carbon black. Det tilsiger, at grænseværdierne i dag er for høje,” siger Ulla Vogel.

Undgå en ny asbest-sag
Et tredje nanomateriale, som Arbejdsmiljørådet i 2015 anbefalede skrappere regler for, er frie kulstofnanorør. Det er hule rør af grafen, som har den gode egenskab, at de har en strækstyrke op til 100 gange stærkere end stål. Men materialet er samtidig så potent i forhold til at give kræft, at arbejde med kulstofnanorør i dag skal foregå ‘fuldt afskærmet’ i handskeboks, eller man skal have heldragt med friskluftforsyning på. 

”Dyreforsøg har vist, at der skal endog meget små mængder kulstofnanorør til at give sundhedsskadelige effekter – mindre end andre nanomaterialer. En af udfordringerne er, at kulstofnanorør ikke forvitrer. De består, mens stofferne i materialet omkring dem over tid bliver nedbrudt, og så kan der være fare for, at de frigives som støv og indåndes – for eksempel når de indgår i byggematerialer,” siger Ulla Vogel.

Godt samarbejde
Hun er glad for processen i Arbejdsmiljørådet, hvor myndighederne, arbejdsgiverne og fagforeningerne sammen kan forebygge en ny ‘asbest-sag’.

I tilfældet asbest nåede mange at blive udsat for asbest og derfor havde risiko for at udvikle alvorlige sygdomme som lungehindekræft, før materialet gradvist blev forbudt fra 1972 og i de følgende årtier. Asbest er små fibre af mineraler på ned til en tusindedel millimeter, som er farlige at indånde. Det blev fra omkring år 1900 brugt som et byggemateriale, der kunne tåle meget høje temperaturer uden at gå i brand og samtidig isolere godt. Da det kan tage op til 30 år at udvikle lungehindekræft, har man i dag endnu ikke set det fulde omfang af den sygdom, indånding af asbest har medført.

De skader, som nanopartikler kan forvolde, minder om skaderne af asbest.

”Når man allerede i dag har viden om, at nogle nanomaterialer kan være sundhedsskadelige, så synes jeg ikke, at der er nogen grund til at vente tyve år på at blive klogere - ligesom man gjorde med asbest - mens man bare ser på, at antallet af kræfttilfælde og hjerte-lunge-sygdom stiger,” siger Ulla Vogel.

http://www.nanotechacademy.dk/Nano-toksikologi/Artikel-Toksikologi
18 JANUAR 2019