Øvelser

Øvelse 1: Graviditetstest som POC

Graviditetstest

Formål:
Formålet med forsøget er at undersøge, hvordan et simpelt POC-system kan være bygget op, samt hvordan det hurtigt og præcist giver svar.

Apparatur:
Graviditetstest (1 til hver elev, eller 1 til gruppe på maks. 3 elever)

Fremgangsmåde:

1. Hætten på testen fjernes
2. Spidsen kan enten sættes under vandhanen i 10 sekunder eller dyppes i et bægerglas med vand i 3 sekunder. Kun den hvide del af spidsen må komme i
kontakt med vand.
3. Placér testen foran jer, og følg vandets proces (tag evt. tid på hvor lang tid, der går fra at spidsen ikke er under vand, til den viser et svar)
4. Notér, hvad der sker
5. Åben testen fra midten i siden og skil den ad.
6. Notér, hvordan vandet rejser igennem testen, og
hvordan testen giver svar

Diskussion:

  • Hvilken type POC-test er graviditetstesten?
  • Hvilket stof tester graviditetstesten?
  • Hvor kommer vandet i kontakt med antistoffet?
  • Hvordan fungerer testområdet?
  • Hvordan fungerer kontrolområdet?
  • Hvordan ville testen se ud, hvis testen havde været positiv,
    og hvorfor?
 

http://www.nanotechacademy.dk/medicinsk_teknologi/oevelser
24 MARTS 2019