Aerosolforurening

Luftforurening af forskellig art er noget, vi hører meget om i dag. Vi vil her fokusere på aerosolforurening, som er et af de mest udbredte og alvorlige problemer, fordi det kan have store sundhedsmæssige konsekvenser.

Aerosoler er faste eller flydende partikler, som svæver i en gas, f.eks. i luften. De har en størrelse på få nanometer til flere mikrometer, de findes i bl.a. smog, og de er med til at forårsage luftforurening. De menneskeskabte aerosoler, der bidrager mest til forureningen, er sod, sulfater og nitrater.

Skabt af mennesker
Den menneskelige udledning kommer primært fra afbrænding af fossile brændstoffer, men kommer også af f.eks. afbrænding af tropiske skove. Naturlige aerosoler kommer f.eks. fra vulkanudbrud. Koncentrationen af aerosoler i luften er steget drastisk siden den industrielle revolution, og mængden af menneskabte aerosoler overgår i dag mængden af naturlige  aerosoler.

Er aerosoler farlige?
De menneskeskabte aerosoler er højt oppe på listen over årsagen til alvorlige sundhedsproblemer, og problemet spreder sig med luften på tværs af alle grænser og kontinenter.

3,45 millioner mennesker dør årligt ifølge American Association for the Advancement of Science (AAAS) på grund af luftforurening med partikler, der er mindre end 2,5 mikrometer (PM2.5). Det er mere end malaria, tuberkulose og AIDS - tilsammen. 

Dødsfaldstal
Figur 1. Cirkeldiagrammet viser sammenhængen mellem globale dødsfald forårsaget af PM2.5 partikelforurening i 2007, AIDS i 2016, Tuberkulose i 2015 og Malaria i 2015.
kilde: American Association for the Advancement of Science (AAAS) og World Health Organisation (WHO).

Trænger dybt ned i lungerne
Aerosoler kan trænge ind i bronkierne, som er de rør, der leder ilten ned i lungerne. De mindre partikler kan trænge så langt ind som gasudvekslingsområdet. Gasudvekslingen sker i alveolerne, og er der, hvor kuldioxiden afskaffes, og oxygenen trænger fra lungerne ud i blodet.
 

Lunger

Figur 2. På figuren ses hvor bronkiernes og alveolernes placering i lungerne befinder sig.

Nitrogenoxider, som nitrat bl.a. hører under, kan reagere med hæmoglobinen i vores blod, og forårsage, at hæmoglobinen ikke kan gøre sit arbejde - nemlig at transportere ilten rundt i kroppen.

Sur regn
Sulfater og nitrater er med til at øge syreindholdet i atmosfæren og kan skabe syreregn. Syreforholdende i jorden er afgørende for planter og træers overlevelse. Samtidig optager havet også syren, hvilket forårsager et fald i pH-værdien. Havvandet bliver mere surt, og det påvirker f.eks. korallerne, så de får endnu sværere ved at overleve. Aerosolers effekter har altså mange konsekvenser for naturen.

Sod fra dieselbiler
Ligesom sulfater og nitrater udgør sod en stor del af luftforureningen. Sod udledes især af dieselbiler, og er derfor et problem i storbyerne. Hvis man indånder luft med et højt indhold af sod over længere tid øges risikoen for hjertesygdomme. Danmarks miljøundersøgelser ved Aarhus Universitet, viser, at der i Danmark er en faldende tendens til aerosolforurening.  Det vil sige at der bliver mindre. Men mange steder i verden med store industriområder, er det derimod et stigende problem.

Nitrater og Sulfater
Nitrater og sulfater er begge ioner, og findes f.eks. i form af svovlsyre H2SO4 og salpetersyre HNO3. Disse kommer i høj grad fra den kemiske industri, men bruges også som råstof til fremstilling af bl.a. kunstgødning

Sod
Sod er amorft carbon, altså kulstof i fast form, men uden krystalstruktur

Hæmoglobin
Hæmoglobin findes i de røde blodlegemer og er det protein, der sørger for at transportere ilt fra lungerne og ud i kroppen. 


http://www.nanotechacademy.dk/nano-toksikologi/aerosolforurening
18 JANUAR 2019