Øvelser

 Øvelse 1: Virker din solcreme?

Øvelse 1: Virker din solcreme?


Formål
Forsøgets formål er at påvise solcremes virkning på forskellige overflader, samt sammenligne med andre cremer. Der lægges op til videre diskussion om emnet i klasseværelset.

Apparatur

  • UV-lampe
  • Solcreme
  • Hvidt papir
  • Et lille stykke glas eller lignende, hvor solcremen påføres
  • Andre fluorescerende genstande

Fremgangsmåde

  1. Placer det hvide papir under glasoverfladen
  2. Lys med UV-lampen og notér, hvad I ser
  3. Smør et tyndt lag solcreme på den ene halvdel af glasoverfladen
  4. Tænd igen for UV lampen og notér, hvad I ser
  5. Forsøg nu med andre cremer og på andre overflader, hvor trin 3 og 4 gentages

Diskussion

Hvorfor er overfladen med solcreme mørk under UV-lys?

Hvorfor er dette en vigtig egenskab, når vi anvender det som beskyttelse, ved ophold i solen?

Hvad vil du bruge som beskyttelse næste gang du tager på stranden - til dig selv? Dine venner? Din mor og far?

Blomst 
Foto: Jesper Rais og Experimentarium

Øvelse 2: Blomsterfarvning


Formål

Forsøgets formål er at påvise blomstens optagelse af vand ved tilsætning af frugtfarve. Der lægges op til videre diskussion i klasseværelset.

Apparatur

  • Hvide blomster
  • Frugtfarve (Blå/Gul/Grøn/Rød)
  • Glas

Fremgangsmåde

  1. Fyld et glas med ca. 2 dl vand
  2. Tilsæt ca. 50 dråber frugtfarve til vandglasset.
  3. Sæt blomsterne i vandglasset og tag et billede af dem ved forsøgets start
  4. Lad evt. blomsterne stå natten over
  5. Tag igen et billede af blomsterne og sammen sammenlign med billedet taget dagen før

Diskussion

Hvorfor bliver blomsten farvet?

Hvordan kan dette relateres til tatoveringer?

Hvorfor er tatoveringer alligevel populære, hvis de måske er farlige?


http://www.nanotechacademy.dk/nano-toksikologi/oevelse-1
18 JUNI 2019