Drug delivery - få lægemidlet frem

Når vi taler om nanomedicin, kan vi ikke undgå at støde på ordet drug delivery . Drug delivery er metoden eller processen, hvorved et lægemiddel transporteres et ønsket sted hen i kroppen, for dermed at have en terapeutisk effekt. Lad os som eksempel tage kræft.

Når vi taler om nanomedicin, kan vi ikke undgå at støde på ordet drug delivery . Drug delivery er metoden eller processen, hvorved et lægemiddel transporteres et ønsket sted hen i kroppen, for dermed at have en terapeutisk effekt. Lad os som eksempel tage kræft.

Kræft er en sygdom, der opstår som følge af tilfældige ændringer i cellernes DNA, også kaldet mutationer. Disse mutationer kan medføre, at cellerne bliver autokrine, hvilket betyder, at de stimulerer sig selv til uhæmmet celledeling. Den uhæmmede celledeling kan lede til en tumor - en knude af kræftceller. Til at behandle kræft benyttes typisk kemoterapi og strålebehandling.

Uønskede bivirkninger 
Disse behandlingsmetoder har dog flere bivirkninger, hvoraf den største er lægemidlets manglende mulighed for at skelne mellem kræftceller og raske celler. Dette kommer blandt andet til udtryk ved svækket immunforsvar og hårtab hos patienten. Derfor forskes der i nye behandlingsformer, hvor nanomedicin spiller en vigtig rolle.

Fremgangsmåden med nanomedicin er at fylde nanopartikler (fx liposomer, dendrimerer, miceller eller kulstofmaterialer) med et stof, der slår kræftcellerne ihjel. Desuden fastgøres en ligand til nanopartiklens overflade, hvilket vil blive beskrevet senere.

Kræftcelle injektion 

Her ses det hvordan nanopartiklen injeceres i blodbanen og finder vej til kræftcellens receptor, ved hjælp af liganden.

Nanopartiklen med kræftmedicinen bliver injiceret ind i blodbanen. På figuren ses både kræftceller og raske celler på begge sider af blodbanen. Nanopartiklen kan ikke angribe de raske celler grundet tight junctions i blodkarrene.

Nanokapslen binder til kræftcellen
Kræftcellerne har derimod en receptor-ligand på deres overflade, og er omgivet af utætte blodkar. Når nanopartiklen nærmer sig kræftcellerne, kan nanopartiklens ligand binde sig til kræftcellens receptor.
Der vil det frigive det kræftbekæmpende stof, der vil slå den syge kræftcelle ihjel. Ved brug af denne metode reduceres mængden af raske celler, der angribes med medikamentet, sammenlignet med andre former for kræftbehandling.

Samtidigt øges mængden af kræftceller, der dør. Dette er blot én form for drug delivery, hvor nanoteknologien spiller en vigtig rolle.

Liposomer
Liposomer er syntetisk fremstillede mikroskopiske blærer med en ydre, helt lukket dobbelt lipidmembran af fosfolipider og med et vandigt indre miljø. 

Dendrimerer
Dendrimerer er syntetisk forgrenede molekyler, der er symmetriske omkring deres kerne. Dendrimerer kan efterligne andre biologiske molekylers egenskaber.

Miceller
Miceller er elektrisk ladede partikler, som dannes ved at upolære hydrocarboner vendes mod hinanden.

En ligand er et molekyle, der er i stand til at binde sig til et andet (for det meste større) molekyle og udføre et biologisk formål.

Tight junctions er de tæt sammensluttede områder mellem to celler. Hvis to cellemembraner sammensluttes, danner de en tilsyneladende uigennemtrængelig barriere mod væske.