Øvelser

Piller

Pillefremstilling


Formål

Forsøgets formål er at visualisere, hvordan piller blev fremstillet i gamle dage, samt give eleverne en bedre forståelse for, hvilke komponenter der kan indgå i fremstillingen af medicin.

Apparatur

  • Mel
  • Gurkemeje
  • Vand
  • Smeltet chokolade

Fremgangsmåde

1. Bland mel og gurkemeje og tilsæt vand.
2. Tænk over hvad de forskellige komponenter repræsenterer.
3. Blandingen rulles ud i tynde stænger og skæres ud i små klumper, som rulles til små kugler. Det var
sådan man fremstillede piller i gamle dage.
4. Dæk kuglerne med smeltet chokolade og tænk over, hvad dette repræsenterer i fremstillingen af piller.

Diskussion
Hvad repræsenterer henholdsvis melet, gurkemejen, vandet og chokoladeovertrækket? Hvordan fremstilles
piller i dag i forhold til i gamle dage? (Nævn alle de forskelle og ligheder I kan komme på). Hvordan har udviklingen inden for medicinalindustrien set ud i grove træk over de sidste 200 år?
 

TREO

Opløsningshastigheden for hovedpinepiller


Formål
Forsøgets formål er at påvise, hvor hurtigt forskellige hovedpinepiller virker i kroppen.

Apparatur

  • Pamol
  • Panodil Zapp
  • Treo
  • 3 glas
  • Vand

Fremgangsmåde
1. Fyld de tre glas op med vand, så de indeholder samme mængde.
2. Marker glassene med henholdsvis Pamol, Panodil Zapp og Treo.
3. Tilsæt en pille til dens respektive glas og start stopuret.
4. Noter den tid det tager, før pillen opløses helt.
5. Gentag forsøget for de to resterende piller.

Diskussion
Hvilken pille blev opløst på kortest tid? Hvilken pille tog længst tid? Hvad fortæller dette forsøg os noget om i forhold til virkningen i kroppen? Kan forsøget sammenlignes direkte med virkningen i kroppen?

Hvorfor/hvorfor ikke?