Nanomedicin er den medicinske anvendelse af nanoteknologi. I dag anvendes nanomedicin til at forbedre behandlinger og liv hos patienter, der lider af en række sygdomme såsom brystkræft, forhøjet kolesteroltal, sklerose, kroniske smerter og astma.
I dette afsnit vil vi se lidt nærmere på, hvad nanomedicin egentlig er, hvordan det anvendes i dag, og hvordan det vil blive anvendt i fremtiden.
Først og fremmest kan vi spørge os selv, hvorfor det overhovedet er interessant at investere tid og penge i udviklingen af nanomedicin? Lad os tage et eksempel. Har du nogensinde forsøgt at håndtere og manipulere et stykke dobbeltstrenget DNA med dine fingre? Nej, det ville være umuligt, da DNA er så utroligt småt, at vi ikke kan se det med det blotte øje. Derfor har vi behov for noget, der er meget mindre og har langt højere specificitet. Dvs. noget
der er langt mere præcist end vores fingre, som vil kunne behandle de små molekyler i kroppen. Det er netop her, at nanomedicin er rigtig brugbar. Vi bruger derfor nanoteknologien som værktøj for lægemidlet.